Inger-Marie Schmidt
Inger-Marie har malet i mere end tyve år; abstrakte malerier, hvor intet er bestemt på forhånd, men hvor (u)kontrollerede former og smukke farver danner sine egne kompositioner på lærredet.
Et tilfældigt strøg med penslen kan pludselig skabe en helt uventet stemning, og få udtrykket i et billede til at forandre energi.
Inger-Marie laver også dét hun selv kalder "naive blomsterbilleder", hvor få enkle streger danner konturer, der måske kan minde om vilde blomster i en ellers lidt for tæmmet natur.
Inger-Marie kan lide at lege med sine udtryk, og at bryde med konformitet, så der bliver plads til det legende aspekt, der bor i os alle.